1 resultat resultater

Ingen produkter

1 resultat resultater

Møbler fra Nordal i den fineste kvalitet

Møbler fra Nordal rummer et stort og meget bredt sortiment af flotte reoler, karakteristiske vitrineskabe, iøjnefaldende spiseborde, stilfulde stole og bænke i smukt design, kunstneriske sofaborde og meget mere, som kan købes online. Fælles for dem alle er, at de på én og samme tid er smukke, funktionelle og kreative - og altid i god kvalitet. Her på Nordals webshop kan du med sikkerhed finde et møbel, der passer ind i dit hjem. Style eksempelvis et rundt spisebord med en smuk pendel og en detaljerig vase for et moderne og ekstravagant udtryk, eller udnyt pladsen under spejlet i entreen med et praktisk konsolbord fra Nordal, et par stemningsskabende lysestager og et serveringsfad til nøgler og lignende. Det er nemlig i samspillet mellem møbler og interiør, at helheden og følelsen af hjem opstår. Men mens de små detaljer som interiør, brugskunst og tæpper i højere grad kan skiftes ud og omorganiseres efter tendenser og humør, skaber møblerne sammen med lamperne det trygge og stabile fundament. Derfor er det vigtigt at vælge møbler, der kan holde i mange år. Ved udelukkende at bruge kvalitetsmaterialer og tænke i langtidsholdbart design skaber nordahl netop sådanne møbler. Designer møbler, der er til for at blive brugt, og som med den rigtige pleje endda kan gå i arv til næste generation. Med et møbel fra Nordal sikrer du dig ikke blot funktion og smukt design i ét, du forbruger også mere bæredygtigt ved at vælge kvalitet frem for kvantitet.

Shop møbler til din personlige stil

Med et møbel fra Nordal har du rig mulighed for at indrette dit hjem, præcis som du ønsker og har behov for. Hvert rum i boligen har en særlig funktion, og vælger du møbler derefter, kan du sikre både funktionalitet og velvære i ét. Hos Nordal er der uanede muligheder. På vores webshop kan du gå på opdagelse i vores komplette sortiment af møbler til alle husets rum og blive inspireret til dit næste boligprojekt. Føler du dig mest tilpas i den nordiske minimalisme, hvor lyse træsorter, pastelfarver og naturmaterialer er i centrum, vil Nordals lette spisebordsstole passe fint ind som en moderne klassiker, eller et ekstravagant sofabord i marmor kan skabe en spændende kontrast. Er du mere til en kunstnerisk bohemestil, vil en sengegavl i rattan, et smukt quiltet sengetæppe og puder i forskellige farver danne det perfekte soveværelse, hvor du hver morgen vil vågne op med følelsen af at være på Bali. Vil du derimod all in på et mere glamourøst udtryk, kan du med fordel indrette en krog i stuen med tunge lænestole i velour og et sæt smukke sideborde, eller du kan fylde et af Nordals ikoniske vitrineskabe i metal med lækkert køkkenudstyr sammen med smukke vand- og champagneglas for et eksklusivt look i køkkenet. Shop også vores komplette udvalg af smukke lamper, dekorative spejle, fine knagerækker, iøjnefaldende vægdekorationer, detaljerigt interiør, moderne sofaer, bløde boligtekstiler og vores store boligoutlet online.

Spændende indretning til dit hjem

Nordal har alt, hvad du har brug for, når du skal indrette din bolig. De ting, du omgiver dig med, er nemlig ikke uden betydning. Tværtimod er det vigtigt, at du vælger møbler og interiør, som både afspejler dig og din personlighed, og som gør dit hjem trygt og rart at være i. Og selvom det er forskelligt fra person til person, hvad der gør et hjem til hjem, er der alligevel en række elementer, som går igen. Videnskaben peger på, at de fleste faktisk føler sig bedst tilpas i rum med runde og bløde linjer frem for i rum med skarpe hjørner alle vegne. Du kan derfor med fordel tænke i organiske former på lænestole og sofaer, når du indretter stuen, hænge et ovalt spejl op i entreen, eller vælge et rundt spisebord i stedet for det klassiske rektangulære for at bryde med det ofte skarpe udtryk i køkkenet. Hos Nordal har vi et bredt udvalg af produkter til boligen, som gør op med de klassiske former, og som samtidig tilfører et ekstra pift af spændende detaljer og farvesammensætninger. Indtænk også den taktile oplevelse i dit hjem og leg med forskellige materialer og typer af overflader. Kombiner eksempelvis bløde tæpper og luftige puder med en hård bænk i træ for at skabe et harmonisk miks.

Indret efter funktion og humør

Hos Nordal går funktion og æstetik hånd i hånd. Med vores kvalitetsmaterialer og langtidsholdbare designs, som med garanti vil passe ind i de fleste boliger og stilarter, kan du indrette dit hjem med vores store udvalg af produkter, så det bliver både indbydende og smukt at se på, samtidig med at det rummer alle de funktioner, du har brug for. Når du vælger møbler, er det vigtigt at have for øje, hvad du ønsker, at rummet skal kunne, mens du derefter kan krydre indretningen med stemningsskabende interiør og brugskunst alt efter humør og stil. Stuen danner eksempelvis en samlende ramme, som inviterer familie og venner til at fordybe sig i gode samtaler og hyggeligt samvær, og derfor kan et arrangement med en lænestol, en daybed og et sidebord være nyttigt. Samtidig skal skal også være plads til at slappe af for sig selv - gerne i en blød og omfavnende sofa. Køkkenet er for mange ikke blot en scene for madlavning, men også der, hvor lektierne laves, hvor ugen planlægges, hvor et køligt glas vin nydes, og hvor store og små ting vendes over aftensmaden. Det er derfor essentielt med et smukt spisebord med behagelige stole omkring - eventuelt tilsat en praktisk barstol. På Nordals webshop finder du alt, hvad du skal bruge til din bolig.