1 resultat resultater

Ingen produkter

1 resultat resultater

Køkkenudstyr fra Nordal til dit hjerterum

Hos Nordal har vi alt, hvad du skal bruge for at give dit køkken lige præcis det udtryk, du drømmer om - hvad end det tager udgangspunkt i praktiske løsninger, eller du går efter en helt særlig wow-effekt. Vi har køkken tilbehør og køkken artikler i alle afskygninger. Køkkenet er nemlig ikke hvilket som helst rum. Det er hjemmets hjerterum og samlingssted. Her bliver dagens første kop kaffe drukket, her er familien sammen om aftensmaden, lektielæsningen og hyggestunderne, og her inviteres gæster til vin, dybe samtaler og kulinariske udfoldelser. Dit køkken danner med andre ord rammen om mange centrale stunder, og det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas her. Væg derfor tilbehør til dit køkken i høj kvalitet, som samtidig afspejler den stemning og stil, du ønsker. Hos Nordal har vi et stort og spændende udvalg af køkkengrej og -tilbehør, og vi garanterer, at du kan finde noget, som passer ind i netop dit hjem. Har du et idyllisk landkøkken, vil lette vandglas fra Nordal, skåle og tallerkener i stentøj, strikkede grydelapper og opbevaringsglas med fordel kunne spille sammen med dekorativt interiør som lysestager og vaser i keramik for at understøtte det romantiske islæt. Er du derimod til det mere rå og industrielle newyorker-inspirerede look, vil en vinreol i metal fra Nordal, et skærebræt i mangotræ samt vores forskellige køkkenredskaber i rustfrit stål passe smukt ind. Har du pladsen til det, vil et ikonisk vitrineskab fra Nordal fungere som stilfuld opbevaring og give dig mulighed for at udstille alt dit fineste service. Gå på opdagelse i vores komplette sortiment til køkkenet fra Nordal og find inspiration til netop dit køkken.

Funktionelle køkkenting fra Nordal

Køkken fra Nordal rummer et bredt sortiment af lækkert køkkentilbehør og grej til dit køkken. Vores produkter forener æstetik og funktion og er ideelle til feinschmeckere, der nægter at gå på kompromis med design og kvalitet. Det er nemlig ofte de små detaljer, der gør den store forskel. Som at udvælge de perfekte kopper i keramik, at finde den helt rigtige krukke til køkkenredskaberne, eller som at vægte velovervejet service som en naturlig del af det gode værtskab. Dæk derfor et detaljerigt bord med fine vinglas, fold stofservietter på tallerkener i stentøj og tilføj markant bestik fra Nordal kombineret med store serveringsfade og dekorative skåle på en smukt vævet dug, og dine gæster vil føle sig godt tilpas, så snart de tager plads om bordet. Tænk også belysningen ind som et element i dit køkken. Det er nemlig ikke kun vigtigt med det rette arbejdslys, når aftensmaden skal tilberedes, køkkenlamperne kan skal gerne tilføre et visuelt element i sig selv. Hæng f.eks. flere enkle elpærer eller små pendler i glas på række over køkkenbordet, eller udnyt vægpladsen til et par industrielle væghængte køkkenlamper i metal. Er du til det skarpe look, kan du med fordel hænge dine gryder og pander på en lofthængt køkkenhylde fra Nordal, mens du kan give kunst og vægdekorationer en plads for et mere blødt og hyggeligt islæt. På Nordals webshop kan du se og købe vores komplette sortiment til køkkenet, ligesom du også her finder alle vores spiseborde, sofaer, smukke tæpper, lækre møbler, eksklusive lamper, detaljerige spejle, bløde boligtekstiler, praktiske knagerækker, vores store boligoutlet og meget mere til din bolig. Vil du bare gerne udforske det hele, kan du starte i vores nyheder