Webshop
Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for Nordal Onlinestore
Når du handler på www.nordal.dk, handler du med Nordal a/s, og du accepterer samtidig vores handelsbetingelser, som du kan læse herunder.
Oplysning om virksomheden
Nordal a/s
Haldrupvej 68, Søvind
DK - 8700 Horsens
Mail: kundeservice@nordal.dk
Tlf: +45 2268 0020
CVR: 26988527
Priser
Priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms. Nordal a/s tager forbehold for udsolgte varer, prisændringer og evt. fejl på hjemmesiden.
Bestilling
Du kan bestille varer på Nordal.dk alle ugens dage. Vi ekspederer ordrer i den rækkefølge de kommer ind, og pakker og sender alle hverdage. Har du kommentarer til din ordre, så skriv det venligst i kommentarfeltet når du bestiller.
Betaling
Nordal.dk modtager betaling med:
- Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, Maestro
- Mobilepay
- Bankoverførsel
Ønsker du at betale via bankoverførsel, bedes du kontakte os inden bestilling.
Uanset hvilken betalingsmulighed du vælger, så opkræver vi ikke ekstra gebyrer. Når du betaler med betalingskort, vil beløbet først blive trukket endeligt fra din konto, når varen er sendt.
Anyday
Vi accepterer betaling med Anyday
Ved betaling med Anyday vil beløbet først blive hævet på dit kort, når varen afsendes. Derefter vil du betale din månedlige ydelse på sidste hverdag fra den kommende måned, og tre måneder frem. Der bliver ikke pålagt gebyrer og renter til dit køb, såfremt du betaler til tiden. Hvis du returnerer dit køb, vil aftalen med Anyday ophøre automatisk.
Bekræftelse
Efter din bestilling vil du modtage en bekræftelse på den e-mail, som du har oplyst ved bestilling. Hvis du ikke kan se ordrebekræftelsen i din indbakke, så check venligst i "reklame" eller "uønsket mail".
Levering & fragtpriser i Danmark
Vi ekspederer ordrer i den rækkefølge de kommer ind, pakker og sender alle hverdage, og leverer selvfølgelig, så hurtigt vi kan.
Nordal.dk tilbyder levering enten med GLS Danmark, som er en af de førende pakkedistributører i DK, eller med fragtfirmaet DSV.
Dine fragtmuligheder for de valgte produkter, vil blive vist i check ud.
Du vil få besked via mail, så snart din pakke er afsendt.
Fri fragt:
Vi tilbyder fri fragt i Danmark ved alle køb over 499,- DKK, og leverer disse varer enten med GLS Danmark eller med fragtfirmaet DSV.
Fragtfri forsendelse med GLS tilbydes til enten pakkeshop, erhvervsadresse eller til din privatadresse.
Det er den billigste fragtmulighed vi tilbyder gratis, og til hvilket sted afhænger af vægten på ordren. Den gratis fragtmulighed vi kan tilbyde, vil blive vist i check-ud.
Ved køb under 499,- DKK er fragtprisen:
- Fragt til GLS pakkeshop 49,- DKK
- Fragt til erhvervsadresse 69,- DKK
- Fragt til privatadresse 69,- DKK
Pakker:
Pakker leveres med GLS Danmark til nærmeste pakkeshop, erhvervsadresse eller privatadresse.
Når din pakke er ankommet med GLS Danmark til din pakkeshop, vil du modtage enten en sms eller en e-mail om, at du kan afhente din pakke i den valgte pakkeshop. Du vælger selv denne pakkeshop ved check-ud. Du kan afhente pakken samme dag som du får besked. Du har 10 hverdage til at hente pakken i, indenfor pakkeshoppens åbningstider. Når du henter pakken, skal du medbringe pakkenummer samt legitimation.
Større forsendelser på paller:
Større forsendelser på paller leveres med fragtfirmaet DSV til dørtrin/fortovskant - så langt som en pallerløfter kan komme til hoveddøren - og til alle brofaste øer i Danmark.
Dvs. at du selv skal stå for at få varen båret ind/op. Det er muligt, på eget ansvar, at få varen stillet ved døren, på terrasse, i garage, carport eller udhus. Skriv i kommentarfeltet hvis du ønsker dette, men vær opmærksom på, at en palleløfter skal kunne køre dertil på et lige underlag (fliser eller asfalt).
Levering med DSV sker på hverdage mellem kl. 8.00 - 16.00 ca. Du har mulighed for at blive adviseret via et opkald inden levering.
DSV leverer varen hos dig på en engangspalle, som de ikke tager med retur. Pallen ikke har nogen værdi, og skal blot efterfølgende bortskaffes.
VIGTIGT: Fragtfri levering finder kun sted én gang til modtager. Hvis modtager ikke er hjemme eller kan kontaktes som aftalt, eller hvis forsendelsen ikke kan stilles som aftalt, eller modtager evt. nægter at modtage forsendelsen, så vil vi opkræve betaling for den ekstra fragtudgift det forårsager, og evt. for returfragten til vores firmaadresse.
Ved levering med fragtfirmaet DSV til ikke brofaste øer, vil der blive opkrævet et ekstra fragttillæg på 350,- DKK.
Vi vil kontakte dig vedr. opkrævning af dette ekstra fragttillæg.
Check emballagen for evt. skader
Varerne er altid pakket godt ind, men ved modtagelse af dine varer, er det vigtigt, at du kontrollerer, om der er skader på emballagen. Hvis det skulle være tilfældet, er det meget vigtigt, at du noterer dette på fragtsedlen inden du kvitterer for din vare, da det dermed er fragtfirmaets ansvar, hvis der skulle være sket en transportskade.
Leveringstid
Leveringstiden er normalt ca. 1-3 dage. Ved sygdom, ferie eller helligdage, eller hvis GLS eller DSV er forsinkede, kan der forekomme længere leveringstid. Under udsalg og i højsæsoner kan leveringstiden også være lidt længere. Skulle du mod forventning ikke modtage din pakke indenfor en uges tid, så kontakt os venligst, så vi sammen kan tracke og få fundet din pakke.
Afhentning af varer
Det er også muligt at afhente din bestilling på vores firmaadresse. Du vælger dette ved check-ud, når du bestiller. Vælger du selv at afhente dine varer, vil du modtage en mail eller en opringning, når varen er pakket og klar til afhentning.
Afhentning kan ske på hverdage mellem kl. 8-15 på vores firmaadresse:
Nordal a/s
Haldrupvej 68, Søvind
DK - 8700 Horsens
Fortrydelsesret
Du har altid 30 dages fortrydelsesret på varer købt på Nordal.dk. Dette gælder såfremt varen sendes tilbage i ubrugt stand og i original emballage. Hvis du har bestilt flere varer i samme ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen, fra du modtager den sidste del af din ordre. Du skal selv afholde fragtomkostningerne, ved tilbagesendelsen af et køb du har fortrudt.
Hvis du fortryder dit køb, skal du:
Udfylde den returformular som var med i din forsendelse og vedlægge den varen, som skal være forsvarligt pakket, og derefter aflevere eller sende den til:
Nordal a/s
Haldrupvej 68, Søvind
DK - 8700 Horsens
Ønsker du selv at aflevere en returvare, kan det ske på vores firmaadresse på hverdage mellem kl. 8-15.
Vær opmærksom på, at returvarer ikke kan sendes til os pr. efterkrav eller uden omdeling.
Har du ikke længere returformularen, kan du hente den her: returformular
Husk at du selv bærer risikoen for varen indtil vi modtager den. Gem derfor din kvittering for afsendelse vedr. din returvare. Beløbet for varen bliver tilbageført til dig, så snart vi har modtaget varen, dog eksklusiv evt. fragtomkostninger. Hvis du returnerer dele af en ordre, der udløste fri fragt, og totalbeløbet derefter når under grænsen for fri fragt, vil fragten blive fratrukket den/de returnerede varers beløb.
Tilbagebetalingen vil ske via samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.
Julegaver
Julegaver, der er købt på et tidspunkt, hvor den normale returret på 30 dage dermed overskrides, kan byttes indtil den 15. januar. Gaveindpakning tilbyder vi desværre ikke.
Reklamation
Som kunde har du 2 års reklamationsret på varer købt hos os.
Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen alt afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at fejlen/manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Er varen ikke købt på Nordal.dk, bedes du rette henvendelse til den forhandler, som du har købt varen hos.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter at du har konstateret manglen. Reklamerer du indenfor 2 måneder, efter at manglen er opdaget, vil reklamationen være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen.
Før tilbagesendelse af en vare med reklamation bedes du venligst tage kontakt til os på kundeservice@nordal.dk eller på tlf. 2268 0020.
Når en vare sendes retur pga. reklamation, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Husk at varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, vedlæg retursedlen som fulgte med din forsendelse, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Har du ikke længere returformularen, kan du hente den her: returformular
Vær opmærksom på, at vi ikke modtager pakker sendt til os pr. efterkrav eller uden omdeling.
Varen sendes til:
Nordal a/s
Haldrupvej 68, Søvind
DK - 8700 Horsens
Personlige oplysninger / Persondatapolitik
Dine personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mail bliver ikke videregivet eller gjort tilgængelige for tredjemand. Som bruger af nordal.dk er du omfattet af EU's persondataforordning, som har til formål at beskytte dig og de data som indsamles om dig. Vi har en persondatapolitik, så vi imødekommer de juridiske krav, og denne persondatapolitik kan du læse her: nordal.dk/pages/persondatapolitik
Cookies
Vi bruger cookies på vores hjemmeside, også fra 3. part som f.eks. Google Analytics, men ingen personlige data bliver gemt.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger siden, så vi kan forbedre den for dig og alle andre kunder. Nordal.dk bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Klagemuligheder
Hvis du vil klage over dit køb, bedes du rette henvendelse til os. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive klage til relevante nævn på området. En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
Center for Klageløsning
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adr: kundeservice@nordal.dk
Øvrigt
Nordal Onlinestore tager forbehold for udsolgte varer, tryk- og tastefejl, prisændringer eller -stigninger, forkert prissætning samt udgåede varer.
Copyright
Alle tekster - herunder kategoritekster, titler og produkttekster - samt billeder, design og anden grafik på denne hjemmeside tilhører Nordal Onlinestore samt vores samarbejdspartner Nordal A/S, hvorfor dele af websitet ikke må sælges, videregives, kopieres eller lign., med mindre det er aftalt med os.
Kundeservice
Du er altid velkommen til kontakte os, hvis du har spørgsmål til en vare eller andet.
Mail: kundeservice@nordal.dk
Tlf: +45 2268 0020
Telefontiden er mandag – fredag kl. 9 - 15.
Mails bliver besvaret løbende.
Nordal Rewards Loyalitetsklub
Ved tilmelding til Nordal Rewards loyalitetsklub på Nordal.dk accepteres følgende betingelser.
Loyalitetspoints optjent på nordal.dk kan kun bruges online på Nordal.dk og med levering til de aktive forsendelseslande på webshoppen. Nordal forbeholder sig retten til at ændre på klubbens vilkår og betingelser, samt mulighederne for optjening af loyalitetspoints. Nordal kan til enhver tid lukke klubben eller ekskludere medlemmer samt annullere loyalitetspoints ved misligholdelse.
Enhver form for loyalitetspoints kan ikke ombyttes eller indløses til kontanter, og loyalitetspoints kan ikke refunderes ved udmelding eller lukning af klubben. Loyalitetspoints er gyldige i 3 år, med mindre klubben lukkes, eller andet er kommunikeret.
Loyalitetspoints refunderes ikke ved fortrydelse eller returnering af produkter, der er betalt helt eller delvist med loyalitetspoints. Der afregnes ikke loyalitetspoints på fragtomkostninger, og der vil være minimumskøb ved indløsning af loyalitetspoints. Som medlem skal man logge ind på nordal.dk for at optjene loyalitetspoints på et online køb, ellers vil muligheden for optjening af loyalitetspoints gå tabt, og points kan ikke tildeles efterfølgende.
Nordal behandler medlemmers personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Som medlem optjenes loyalitetspoints som angivet på Nordal Rewards loyalitetssiden. Relevante spørgsmål og svar til klubben forefindes via FAQ sektionen loyalitetssiden.